Kontaktperson

Alternativ til anbringelse 

Kontaktperson: Fleksibel støtte til børn og unge i mistrivsel

Hos Altab tilbyder vi kontaktpersonsindsatser i henhold til barnets lov § 32, stk. 1, nr. 3. Vi oplever et stigende behov for fleksible løsninger i takt med, at flere børn og unge oplever mistrivsel. Derfor tilbyder vi et døgn- og weekendberedskab, der giver den unge mulighed for at få kontakt, når behovet opstår. Formålet er at opbygge en tillidsfuld relation og støtte den unge i at tage ansvar for eget liv.

Vores konsulenter arbejder ud fra et børnesyn, der fokuserer på, at børn altid gør det rigtige, hvis de har mulighed for det – uanset hvilke udfordringer de står overfor. Ved at anskue børn og unge fra dette perspektiv, fjerner vi skam og negative forestillinger. Dette åbner op for nye narrativer og hjælper dem med at skabe indre balance og ro i deres ydre omstændigheder.

Kontaktpersonen arbejder på de forskellige arenaer, der præger børnenes og de unges liv, både tidligere og aktuelt, samt de beslutninger, de træffer. Dette sker i tæt samarbejde med relevante aktører for at hjælpe med at udvikle nye handlemuligheder. Derudover inddrager kontaktpersonen ressourcefyldte fællesskaber, som den unge kan blive en del af, såsom sports- eller frivillige foreninger.

Videoer